Vare- & Designprøver – din garanti for det bedste resultat
Hos Vesterby går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Vores produkter er unikke og bliver fremstillet med stor omhu og præcision efter individuelle ønsker og specifikationer. For at sikre, at det færdige resultat lever fuldt op til dine forventninger, anbefaler vi altid at få lavet en mockup-prøve inden den endelige produktion sættes i gang.
En design- eller mockup-prøve giver dig mulighed for at se og mærke produktets design, materialer og udformning i praksis. Det skaber tryghed i beslutningsprocessen og sikrer, at både detaljer, farver og formgivning matcher dine ønsker.
Vores dygtige produktionsmedarbejdere fremstiller prøverne i de samme kvalitetsmaterialer som den endelige produktion. Derfor prissættes mockup prøverne individuelt, som dækker den tid, materialer og det håndværk, der ligger bag.
Mockup-prøven er med andre ord din garanti for, at du får et resultat i absolut topkvalitet – præcis som du ønsker det.