FSC certificeret

 

Produkter på forskellige markeder kan tildeles specifikke mærker alt afhængig af, om de lever op til mærkets gældende krav. Eksempelvis Ø-mærket for økologiske landbrugsvarer og Svanemærket for husholdningsprodukter. 
På samme måde kan træindustriens virksomheder tildeles certificeringer og mærkninger, såfremt virksomhedens produktion godkendes og fortsætter med at leve op til gældende krav. 

 

FSC-certificering

Hos Vesterby Træteknik A/S blev vi FSC-certificeret i 2019, og vi lægger en dyd i hver dag at leve op til certificeringens krav.
At beholde sin FSC-certificering er et krævende og omfattende arbejde, som bunder på systematik i produktionen såvel som på kontoret. 
På den måde kan det FSC-mærkede træ følges, fra det kommer ind ad porten, under bearbejdningen og afsted igen på vej til kunden. Faktisk kan træet i det færdige produkt gennem FSC-mærkningen spores helt tilbage til skoven, hvor det kom fra.   

Organisationen bag FSC-certifikatet kommer på besøg hos os hvert år. Her vurderer og kontrollerer de vores overholdelse af de skarpe krav til dokumentation og gennemsigtighed med træet, der kommer igennem vores produktion.

Bag FSC-mærkningen ligger en garanti for, at træet kommer fra en FSC-skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end naturen kan følge med til. Se yderligere på https://dk.fsc.org/dk-dk.

Købte produkter med FSC-mærkningen er produkter, der kan købes med god samvittighed, da FSC-mærkningen i bund og grund er en garanti for, at træet ikke kommer fra ulovlig og destruktiv skovbrug, og at EUTR (EU Timber Regulation, 2013) overholdes. 

PEFC-certificering

Lige nu arbejder vi intensivt på at opnå PEFC certificering, således at vi kan opfylde vores kunders behov og samtidig være på forkant med udviklingen i samfundet, hvor ønsket om bæredygtighed er blevet meget større.

FSC og PEFC certificeringen er to forskellige, internationale certificeringsordninger, men de deler i bund og grund værdisæt omkring det sunde skovbrug for natur og menneske. 

CE-mærkning

Ambitionen stopper dog ikke ved FSC og PEFC. Når sidstnævnte er i hus, vil vi vende blikket mod CE-mærket, som er et europæisk mærke, som angiver, at et produkt overholder EU-lovgivningen på produktets område.